Transportkasser

Transportkasse til hund

En transportkasse til din hund er løsningen, hvis hunden skal fragtes sikrest muligt, når den skal med ud at køre i bil. Den øger både hundens sikkerhed ved eventuelle ulykker, ligesom transportkassen giver hunden større tryghed under kørslen. Se vores store udvalg af transportkasser til hunde her på siden og bestil større sikkerhed til din hund i dag!

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

Skal du have hunden med i bilen, er der besynderligt nok ingen dansk lovgivning, der dikterer, hvordan du skal transportere hunden. Det betyder, at du generelt har tre forskellige muligheder. Du kan lade hunden:

  • Ligge løs i bagagerummet eller på bagsædet i bilen
  • Spænde fast med en særlig hunde-sikkerhedssele
  • Ligge i en speciel transportkasse med tremmer, også kaldet et hundebur

Vælger du den første løsning, vil hunden blive slynget fremad eller rundt i bilen under en eventuel kollision. Det kan ikke alene have fatale følger for hunden, men også for dig og de andre passagerer i hunden. Rammer selv en mindre hund dig eller en anden passagerer i baghovedet, risikerer du at brække nakken, så du dør.

Kører du med hunden i en særlig hunde-sikkerhedssele, vil hunden stadig kunne få alvorlige skader ved et eventuelt sammenstød. For selv om hunden er fastspændt omkring brystkassen, kan den sagtens slå sig slemt på bilens sider eller i værste fald brække ryggen.

Men kører du med hunden i en særlig alu-transportkasse med tremmer, eller en anden form for hunde-transportkasse, er det begrænset, hvor store skader hunden kan få. For har du valgt en transportkasse, der passer korrekt til din hund, er det begrænset, hvor meget den kan kastes rundt.

Transportkasser til hunde giver også større tryghed

For transportkasser til hunde skal ikke være ret meget større end hunden. For i stressede situationer – som de fleste hunde oplever en køretur i bilen som – er hunde tryggest ved at ligge i et lille og stærkt afgrænset rum. Det giver dem følelsen af, at de har mere kontrol over situationen, og mulighed for at de bedre kan forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt.

Så ud over at give hunden en større sikkerhed under kørslen, gør transportkassen også hunden mere tryg. Det betyder, at hunden forholder sig mere roligt under kørslen, og at andre passagerer ikke så nemt kan komme til at forstyrre eller genere den. For selv beroligende kælen kan opleves stressende, hvis hunden i forvejen er lidt oppe at køre mentalt.

Sådan vælger du den rigtige transportkasse til din hund

Når du skal vælge en af de transportkasser i aluminium, som vi sælger her på siden, skal du tage højde for disse tre ting:

  • Hvor stor er hunden? Generelt skal den transportkasse, hunden skal opholde sig i, være noget mindre end du tror. For at gøre det nemt at finde den korrekte størrelse, har vi angivet hvilken hunderace, hver enkelt transportkasse i vores produktoversigt passer til.
  • Hvor stor er pladsen i bilen? Hvor stor en transportkasse er der plads til i bilens bagagerum? Igen har vi gjort det nemt for dig, ved at angive de udvendige mål på alle alu-transportkassens sider. Så mål bilens bagagerum på det smalleste sted, og hold dig inden for dette mål, når du vælger kassen.
  • Hvor meget plads er der ved siden af i buret? Hvor meget plads er der til overs ved siden af hundeburet? Og skal den bruges til, at hunden kan komme ind og ud af buret? For er bagagerummet lille, kan løsningen være at lægge bagsædet ned og vende indgangen til kassen ind mod midten af bagagerummet – og så skal der være plads til, at hunden kan komme ind og ud.

Andet praktisk tilbehør til hundens køretur

Udover selve transportkassen til hunden bør du også overveje, hvorvidt du har brug for:

  • En beskyttelsesmåtte til kofangeren, så hunden ikke ridser den
  • En rampe hunden kan gå op ad, når den skal ind i buret
  • En skridsikker måtte til bagagerumsgulvet, så hunden ikke ridser eller gør det beskidt
  • Et skridsikkert tæppe til bunden af transportkassen, så hunden ligger bedre fast
  • Solafskærmning til at holde temperaturen i bagagerummet nede
  • Transportabel vandskål og vanddunk, så hunden kan få noget at drikke på turen

Hvorvidt du køber alt dette udstyr, eller kun noget af det, er naturligvis helt op til dig. Der er dog specielt et af de foreslåede stykker tilbehør, som vi kraftigt vil råde dig til at købe. Både for din bils skyld, men så sandelig også for din hunds sikkerheds og komforts skyld.

Hvorfor du bør købe et skridsikkert tæppe til hunde-transportkassen

En af de vigtigste stykker tilbehør er det skridsikre tæppe til bunden af transportkassen. Det skal passe 100 % præcist til kassen, hvorfor du med fordel kan bestille det med, samtidig med at du køber transportkassen til hunden. Vi tilbyder tre forskellige luksustæpper på korrekt mål til hver eneste transportkasse, vi sælger her på siden. Så sørg for at vælge det tæppe, du synes er pænest, før du lægger kassen i kurven.

Fordelen er, at det skridsikre tæppe ligger fast under kørslen. Derved rutsjer hunden ikke så nemt fra side til side under kørslen. Det giver hunden en bedre og mere tryg oplevelse af køreturen. Har du prøvet at køre med hunden løst i bilen eller i en hunde-sikkerhedssele, ved du hvor voldsomt hunden reagerer på selv mindre sving og drej på vejen.

Samtidig undgår du, at hunden glider i underlaget i transportkassen, når den går ind i eller hopper ud af kassen igen. Er hunden først gledet en gang, kan det give den skræk for at gå ind i kassen igen, næste gang I skal ud at køre. Det kan gøre optakten til køreturen ekstra besværlig for dig og mere traumatisk for hunden.

Køb transportkasse til din hund online

Vælger du at købe transportkasse til din hund hos billige-hundebure.dk, modtager du din transportkasse allerede i løbet af 1-3 hverdage, efter vi har modtaget din bestilling. Kassen leveres usamlet med udførlig samlevejledning.

Fra modtagelsen har du 14 dages returret – også selv om kassen har været samlet. Så bestil i dag og giv din hund en mere sikker og tryg køretur!