Om Billige-Hundebure.dk

Billige-Hundebure.dk er en del af AAimport ApS, der er et familieejet handelsfirma, der driver forskellige niche hjemmesider hvorfra vi importerer og sælger unikke produkter, som vi kan levere til en skarp pris til kunder i hele Danmark.

Vi er konstant på udkig efter nye varer at sælge, så har du en god ide, så kontakt os endelig :)

Sådan Blev Billige-Hundebure Til

Ofte - som det også er tilfældet med Billige-Hundebure.dk - så fanges interessen for et nyt produkt ved at vi som familie selv har ledt efter en given vare, hvor vi ikke har kunne finde det rigtige produkt andre steder i Danmark. Det skyldes oftest en af følgende grunde:

  • Udbuddet i Danmark er for snævert
  • Priserne er for høje

Støder vi ind i en af ovenstående problemstillinger, så er det nærliggende at se sig omkring efter andre alternativer. Det gør vi vha. vores gode og efterhånden stærke internationale netværk, hvor vi er blevet dygtige til at identificere nye leverandører, der kan levere en god kvalitet til en fair pris - ofte fordi vi køber rigtigt stort ind.

Netop fordi alt kan holdes online - dvs. ingen fysisk butik, ingen ekspedienter, ingen dyr husleje i et indkøbscenter eller på en gågade - og fordi vi online kan sælge til hele Danmark - så kan vi holde priserne nede. Også selvom det betyder at vi nogen gang skal købe fx. 300 hundebure ad gangen :)

Internet Handel - Med Fysisk Nærhed

 Uanset hvad vi sælger - så har vi hjertet med. Det skal være gode produkter. Det skal være noget vi selv ville bruge. Det skal være noget vi ved mange vil have glæde af.

Selvom handelspladsen er virtuel, så er det vigtigt for os at der er mulighed for fysisk nærvær. For os betyder det at:

  • Du skal kunne komme i kontakt med os - ring fx.: 60 80 80 90
  • Du skal have mulighed for at besøge os - fx. kan du afhente dit hundebur hos os i Roskilde
  • Du skal vide hvem du handler med - læs fx. Om Os siden (den side du sidder og læser nu :

Hr. & Fru Andersen - Og Alle De Andre

Og hvem er det så helt præcist de er - dem der driver Billige-Hundebure.dk? 

  1. Morten Andersen - Jeg laver alt det daglige arbejde hos Billige-Hundebure.dk og ringer du eller kommer du forbi, så er det sandsynligvis mig du møder
  2. Birgitte Andersen - "Chefen", Konen, Partner (kært barn - mange navne :). Birgitte står for alt det administrative og hjælper med forretningsudviklingen - og så er hun rigtig god til at stille sig kritisk overfor nye ideer, og fantastisk til at forhandle med leverandørerne
  3. Anastasia Andersen - Vores datter, der i skrivende stund er 15år. Anastasia hjælper til med alt det løse - alt fra opdateringer af hjemmesider, til kontorarbejde og pakning af varer.
  4. Herkules & Venus. Vores 2 dejlige Mopser, som du muligvis kan høre gø i baggrunden hvis ringer...
  5. Kenneth - han hjælper os med alt der hedder billeder og video
  6. Dennis & Karsten - de hjælper os med alt det tekniske vedr. hjemmesiden
  7. Andrius - han har nogle kæmpe overarme og er rigtig flink til at hjælpe med det fysiske når vi selv løber tør for tid